Handelsbetingelser for ATO SUPPLY ApS og kendt for varemærket DANVÆRN

 

ATO SUPPLY ApS

Bygaden 10, 9610 · TLF: +45 98 55 10 75 · CVR: 41 33 06 78

 

Gyldighed

Medmindre andet udtrykkeligt er skriftligt aftalt, gælder disse Handelsbetingelser (“Vilkårene”) for alle ordrer, salg og leverancer af varer eller tjenesteydelser fra Sælger.

 

Definitioner

“Sælger” betyder ATO SUPPLY Nord ApS, cvr. Nr. 41 33 06 78 , Bygaden 10, 2. Ravnkilde, 9610 Nørager, eller tilknyttede virksomheder, herunder, men ikke begrænset til, datterselskaber, der helt eller delvist, direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres.

“Køber” betyder enhver virksomhed eller privat person, der køber, eller på anden måde modtager, produkter eller services fra Sælger.

“Produkter” betyder enhver vare eller tjenesteydelse herunder montering, der sælges, leveres mv. af Sælger.

“Ordrebekræftelse” betyder en skriftlig bekræftelse fra Sælger af en ordre, der er afgivet af Køber og / eller bekræftelse af en aftale mellem Køber og Sælger.

“Levering” betyder enhver levering af bestilte Produkter og ydelser fra Sælger til Køber.

” Teknisk vejledning” Betyder dimensionering aluminium eller stål dele og statiske beregninger

 

Produktinformation

Alle oplysninger om vægt, dimensioner og kvalitet samt tekniske og andre data, der fremgår af kataloger, prospekter og andet reklame materiale er vejledende og kun bindende i det omfang, de udtrykkeligt indgår som en del af parternes aftale. Informationer givet i Producenters brochure og kataloger er udelukkende for den respektive producent ansvar. ATO SUPPLY er ikke ansvarlig for data og information udtrykt i ekstern producentens medie.

 

Betaling

ATO SUPPLY ApS modtager online betalinger med Visa/Dankort. Eller ved Større ordre bankoverførelse.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

En Ordre er først endelig bekræftet når fuld betaling er gennemført.

 

Reservation af beløb

Ved anvendelse af betalingskort, debit såvel som kredit, sker en reservation af det beløb der handles for. Dette beløb er reserveret indtil webshoppen, har behandlet og afsendt din ordre. Når ordren er afsendt, hæves pengene på kontoen. Reservationstiden afhænger af produktet/ydelsen.

 

Autorisering på debit kort

Ved debit kort, vil du kunne se at pengene er reserveret på din konto og at dit rådighedsbeløb vil her stå som værende mindre. Annullerer du eller webshoppen efterfølgende din ordre, så kan webshoppen ikke hæve pengene, men reservationen vil fortsat gælde i en periode. Bemærk at kun din bank (eller kortudsteder) vil kunne ophæve reservationen.

 

Autorisering på kreditkort

Pengene vil først hæves fra din konto og fremgå af dit overblik når webshoppen behandler og hæver betalingen for din ordre. Alle beløb på hjemmesiden er inklusive moms.

Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: Denmark – Kroner (DKK)

 

ATO SUPPLY ApS

Benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende. ATO SUPPLY ApS egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

 

Levering

Leveringstiden for din ordre er 1-4 dage for lagervarer, glas og special fremstillet produkter 4-6 uger. (med forbehold for udefrakommende forhold der ikke er ATO SUPPLY ApS kontrol).

 

Kundes ansvar varer modtagelse

Det er kundens ansvar at være hjemme til at modtage varen ved levering. At tjekke varen ikke har synlige skader på emballage og ellers ser ud til at være forvoldt skade under fragten. I tilfælde hvor det konstateres at der skader på emballage eller vare skal dette noteres på Fragtbrevet. Nægter fragtmand at acceptere dette skal du som kunde, nægte modtagelse af varen. Er kunden ikke hjemme til at modtage varen stilles varen ved fortov, indkørsel, I post kasse uden ansvar for Sælger.

 

Kvalitet

Køber er ansvarlig for, at de tekniske data og materialet i sin helhed egner sig til hans behov.

Salget sker i det omfang der foreligger en EN. norm i henhold hertil, og i det omfang varerne opfylder normen skal de hermed anses for at opfylde kvalitetskravene for det relevant salg.

Salg af glas sker udelukkende i henhold til Glas industriens vejledning 3.3 Produkt- og monterings forudsætninger. Og er der ikke udtrykkelig aftalt garanti mod dette i tilbud og/eller ordrebekræftelse gives der ikke garanti mod.

Rustfri stål betyder ikke at produktet ikke kan få overflade rust eller blive angrebet at rust. Hvis produktet anvendes i et miljø hvor det udsættes for kemikalier så som skrappe rengøringsmidler og eller andet stærkt korrosivt ude fra påvirkning, kan der opstå rustpletter. Aisi316 er ikke anvendelig i kystnære områder. Her anbefales der at man anvender Duplex 2205. Rustfri produkter skal løbende rengøres og holdes fri for ude fra kommende partikler. Slibning og afrensning kan være nødvendigt. Det er altid kundes ansvar at produktet er anvendeligt til kundes projekt og formål.

Certifikat medfølger kun efter aftale. Sælger kontrollerer, at certifikatet dækker det leverede behov, men kontrollerer ikke certifikatets oplysninger. Kvalitet gældende jævnfør de normer og standarder som vi har gjort gældende i forbindelse med tilbud og/eller ordrebekræftelse. Test og statisk beregning er kundens ansvar. Det er kundens ansvar at de nævnte standarder er tilstrækkelige for kundens projekt. Ved anodiseret og pulverlakeret overflader kan der være forskel ved lagervare leverancer, hver enkel vare kan være produceret i forskellige produktioner. Og nuancer kan være tilfældet. Ved genbestilling er dette ligeledes gældende.

 

Teknisk vejledning

Har sælger ydet køberen teknisk vejledning uden særskilt beregning af honorar herfor, er denne vejledning kun at betragte som rådgivning for køber. Som følge heraf påtager, sælger sig ikke erstatningsansvar som projekterende. Enhver information oplyst af sælger er afgivet efter sælgers bedste evne og kendskab, men kan ikke påføre sælger ansvar. Optegning af kundens projekt til afklaring af behov for glas og værn er ikke betragtet som teknisk vejledning med en afklaring kundens projekt. Afregning for dette sker kun i tilfælde af returnering af standard varer. Teknisk vejledning er er dimensionering og statiske beregninger.

 

Ansvarsbegrænsning

Sælger hæfter ikke for driftstab, avance tab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

Hvis der fremsættes krav fra tredjepart mod Sælger eller Køber, er den part, der modtager et sådant krav, forpligtet til at underrette den anden part herom.

Sælger kan under ingen omstændigheder blive ansvarlig for et beløb, der er højere end hvad der svarer til fakturaværdien af den ordre som ansvaret omhandler.

Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Sælger, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimeligt byrdefuld:

Arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmuligheder, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogle af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.

Det påhviler Sælger uden ugrundet ophold at underrette Køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt.

 

Produktansvar

I tilfælde af, at Sælger holdes ansvarlig i henhold til reglerne (herunder såvel lovfæstede som de i retspraksis udviklede regler) om “Produktansvar” af en tredjepart, skal Køber skadesløs holde Sælger for alle krav i det omfang, at Sælger har begrænset sit ansvar i henhold til dette afsnit.

Sælger er under ingen omstændigheder ansvarlig for følgeskader, tab af overskud eller andre former for indirekte tab.

Sælgers produktansvar uden for Produktansvarslovens anvendelsesområde skal under ingen omstændigheder finde anvendelse 6 (seks) måneder efter, at skaden er indtrådt. Produktansvaret gælder heller ikke for skader, der opstår mere end 5 (fem) år fra leveringsdatoen.

Hvis der fremsættes krav fra tredjepart mod Sælger eller Køber, er den part, der modtager et sådant krav, forpligtet til at underrette den anden part herom.

Sælger og Køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge eller adcitere ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af leverancen.

 

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt på hjemmesiden medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Den 14. dags periode starter den dag hvor ordren er leveret.

Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 14 efter leveringen og være os i hænde seneste 14 dage efter vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten.

Ønske om brug af fortrydelsesret skal gives sendes på mail salg@a2supply.dk. I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesret.

 

 

Varer uden fortrydelsesretten

Følgende typer varer er undtaget fra fortrydelsesretten:

Varer, der er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et klart personligt præg. Varer, der er købt på specialmål eller skåret til efter dine specifikke mål, er således ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Dette gælder for eksempel for alle glas- og værn tilskåret og fremstillet på dine mål og evt. standard varer der leveret med special farve.

Varer til projekter hvor der lavet optegninger til kunden og fremsendt sammen med kunden ordrebekræftelse. Hvor Sælger har ydet en service der ligger til grund for kundens gennemførelse. Eksempelvis optegninger af værn og glas osv. En service der kan misbruges til at opnå fordele ved en konkurrerende virksomhed. Vil kunden returnere varen i det tilfælde der er lavet optegning til kundens projekt fratrækker sælger standard 5000,00 kr. inkl. Moms for optegnings arbejde. De 5000,00 kr. inkl. Moms returneres ikke til kunden. Og dermed tabt. Da servicen og arbejdet er gennemført

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder at varen skal returneres i samme stand som modtaget, i original emballage og indpakning. Emballagen må ikke være beskadiget og skal være en salgs-bar tilstand der gør det muligt for at videre sælger produktet uden yderlige omkostninger

Er dette ikke tilfældet er det ATO SUPPLY vurdering der alene bestemmer om varen er retur berettiget.

 

Reklamationsret og garanti

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Hvis anden garanti er nævnt er denne gældende i tilfælde udover 2 år. På værn dele fremstillet i aluminium med Pulverlakering eller Anodisering ydes der 50 års overflade garanti mod korrosion i ikke saltholdige og korrosive miljøer. (korrosive miljøer kan være kystnære områder indenfor 10 til saltvand og eller i og omkring pools og spa områder.)

 

Fragtskader

skal påføres fragtbrev og dokumenteres med foto. Reklamationer vedr. fejl og mangler konstateret efter udpakning accepteres kun ved foto dokumentation af beskadiget emballage der viser at der tydeligvis har været brud på emballagen som kan være årsagen til skaden på produktet.

I så flad skal skade på emballagen være påført fragtbrevet og skal meddeles til ATO SUPPLY ApS senest 24 timer eller senest næst kommende arbejdsdag efter varens modtagelse. Fejlen meldes skriftlig til ATO SUPPLY på e-mail salg@a2supply.dk

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

ATO SUPPLY ApS dækker ikke returneringsomkostningerne.

Ved ønske om returnering skal ATO SUPPLY kontaktes inden denne iværksættes så vi kan tracke varens forløb.

 

For glas gælder yderlig:

Er glasset udsat for store forskelle i temperatur som følge af sol og skygge kan der opstå det der hedder termiske brud.

Den varme del af glasset kan udvide sig og den kolde del kan trække sig, dette kan resultere i et termiske brud.

Glaskanter – Alt glas forudsættes udført med polerede kanter. Dette gælder også kanter der eventuelt er skjulte. Kanter iht. gældende SBI-anvisning 215:2018. “Dimensionering af glas i klimaskærmen”. Delaminering og misfarvning. Ved udendørs montering af lamineret glas med frit eksponerede kanter kan misfarvning og delaminering forekomme. Er glasset derfor ikke købt med garanti for dellaminering ved ubeskyttet kanter, er det derfor ikke reklamations berettiget.

 

Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.

 

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med ATO SUPPLY ApS, har vi brug for følgende oplysninger:

. Navn

. Adresse

. Telefonnummer

. E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos ATO SUPPLY ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte for ATO SUPPLY ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

 

Den dataansvarlige i ATO SUPPLY ApS er:

Direktør Paw Thomas Andersen

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos ATO SUPPLY ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til salg@a2supply.dk.

 

Cookies

På www.danvaern.com anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

 

Log-statistik

Vi bruger en log-statistik på www.danvaern.com, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere ATO SUPPLY ApS’s hjemmeside.

 

Forbrugerbeskyttelse

Læs mere om din beskyttelse som forbruger når du køber via en PensoPay betalingsløsning: https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse/

 

Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over glasklemmer, glasbolte og tilbehørsdele skal prisen som udgangspunkt være mindst 700 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her:

http://ec.europa.eu/odr Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse salg@a2supply.dk

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen